KIA CUP – status torsdag
sfs, 25. maj 2017, kl. 16:08
SønderjyskE Talenthold kom fremragende fra start.
Efter de to første dage af KIA CUP ligger begge de SønderjyskE Talenthold godt til i kampen om semifinalepladserne.
U12 har været flyvende og lagde ud med en sikker sejr på 7-2 over Kolding IF i en kamp hvor SønderjyskE drengene på nær de første 10 minutter ikke for alvor var pressede.
Den gode start blev fuldt op af en 4-1 sejr over et rigtig godt Næstved hold hvor sejren først blev cementeret i slutningen af kampen. Fredag lægger drengene ud mod den tyske storklub HSV inden den sidste og måske afgørende puljekamp mod GVI fra Sjælland.
U13 skulle i onsdagens kamp op mod FC Roskilde. Den noget rodede og uskønne kamp endte 1-1 hvilket FC Roskilde kunne være mest tilfredse med.
Efter den uafgjorte kamp havde spillerne kniven for struben i torsdagens kamp mod Fs Holstebro. Hvor en sejr var nødvendig hvis chancerne for en semifinaleplads skulle bevares. Der var dog ingen nervøsitet at spore hos spillerne der kom foran allerede efter 1 minut. Herefter så SønderjyskE sig ikke tilbage og vandt en knusende sikker 7-0 sejr.
Så der er lagt op til en spændende afslutning fredag hvor første kamp er mod fynske OKS hvorefter Espergærde bliver den sidste modstander i puljen.
Så semifinalerne senere fredag aften bliver forhåbentlig med deltagelse af SønderjyskE .
Thomas Kruse
Sportschef
Del på de sociale medier: