sfs, 10. september 2017, kl. 8:46
Kære klubber.
Som meddelt i et tidligere skriv til klubberne i SFS, har SønderjyskE ansøgt om at blive Topcenter i DBU´s nye store projekt for U10, U11 og U12 drengespillere med særlige forudsætninger..
Derfor vil SønderjyskE i samarbejde med DBU, gerne invitere til informationsmøde omkring DBU Topcenter. Mødet vil blive afholdt mandag, den 18. september fra klokken 18:30-20:30 i mødelokalet på 1. sal i Haderslev Idrætscenter. På mødet vil Lasse Christensen der er DBU tovholder på projektet komme med en gennemgang af DBU´s tanker og ide´er i forhold til Topcentre. Herefter vil SønderjyskE ridse op hvordan de har tænkt sig at udmønte DBU´s oplæg i praksis. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til både DBU og SønderjyskE.
Da et SønderjyskE Topcenter er en helt ny tilgang til U10,U11 og U12 drenge fodbold, vil vi meget gerne opfordre alle klubberne til at sende en repræsentant til mødet så I er bedst muligt klædt på, når projektet bliver sat i søen i januar 2018.
Jeg har vedhæftet DBU´s materiale, så I har mulighed for at orientere jer inden mødet.
Ansøgning TOP Centre U10-U12 pr. 21. juni 2017
Ansøgning TOP Centre U10-U12 pr. 21. juni 2017
Følgebrev til Partnerklubber
Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra klubberne i forhold til hvem der deltager i mødet på kruse.thomas4@gmail.com senest d. 16. september.
Venlig hilsen.
Thomas Kruse.
Sportschef.
SønderjyskE Fodboldsamarbejde.